Jeg udlejer det ene af to soveværelser i min lejlighed på Esplanaden. Beliggenheden er central og rolig, i et grønt gårdmiljø med egen have - et stenkast fra Kastellet, Langelinie og havnen.
Lejligheden er lys og moderne med store, hyggelige vindueskarme, hvor man f.eks. kan sidde med en kop kaffe og en god bog. Der er stort badeværelse, vaskemaskine, opvaskemaskine og kaffemaskine, så hverdagen glider nemt. Derudover hører der et separat opbevaringsrum til, så der er plads til det, man ikke bruger til daglig. Boligen er omgivet af grønne omgivelser og har egen aflukket have med bord-bænkesæt.
Værelset er lyst og med plads til bl.a. seng og skrivebord (på billedet står en dobbeltseng). Dertil et indbygget skab i gangen med knagerække med god plads til f.eks. tøj eller opbevaring.
Lige uden for gården ligger et supermarked, så der er kort til de daglige indkøb. Samtidig er man nabo til noget af det smukkeste, København har at byde på:
- Gåtur i Churchillparken/Kastellet
- Langelinie, havnen og Amalienborg lige om hjørnet
- Metro ved Marmorkirken, der hurtigt forbinder til resten af byen
- Tog fra Østerport, hvis man skal til andre landsdele
- Havnebussen fra havnen, der sejler dig langs havnefronten
———
Jeg er 22 år, læser økonomi på Københavns Universitet og ved siden af arbejder i et family office / investeringsfond. Hverdagen er travl, men struktureret, og jeg lægger vægt på et hjem, der er rart at komme hjem til. Jeg søger en roomie, der ligesom jeg sætter pris på balancen mellem det fælles og det private. For mig betyder det gerne et glas vin og fælles madlavning i ny og næ - men også plads til de stille aftener, hvor man passer sit og lader op.
Det er vigtigt for mig, at hjemmet holdes pænt, at vi gør fælles rent med jævne mellemrum, samt at vi behandler både hinanden og hjemmet med respekt og hensyn. Genkender du dig selv i det - så tror jeg, vi kan få en god hverdag sammen.
Er det noget for dig, så skriv en besked med lidt om dig selv og om, hvordan du forestiller dig hverdagen med en roomie. Jeg svarer gerne på spørgsmål og inviterer udvalgte forbi til en samtale og fremvisning.