Har du/i lyst til at bo sammen med os på denne vidunderlige gård i Humlebæk?
Kromosegård er en fin nyrestaureret gård med tilhørende æbleplantage, græssende får, en lille sø i haven og træer og natur så langt øjet rækker. Den ligger den helt centralt med under 2 km til både hav og strand, station, skoler og børnehave (som man kan gå til over marken).
Vi, en familie på 4, har lejet den 300m2 store gård for i alt 5 år som der nu i første omgang er 3 år tilbage af. Den søde familie vi bor sammen med nu, har købt hus, og vi leder derefter efter nye lejere her til gården.
Vi har tre ledige værelser, og kan se mange forskellige kombinationsmuligheder for os. Sammen deler vi som udgangspunkt et meget stort køkken/alrum, to badeværelser, stort bryggers og den vidunderligste have.
Vi drømmer selv om et hjem fyldt af liv, musik og kreative projekter i en god balance med ro og stilhed.
Kort om os: Vi er Camilla, Henrik, Birk og Gabriel. Camilla underviser i tango og moderne dans og arrangerer workshops og tangofestivaller. Henrik underviser i teater for børn og arbejder med kulturformidling og som skuespiller. Birk er 10 år spiller fodbold, tennis og klaver. Gabriel er 6 år, har lige startet i skole og spiller tennis og klaver.
Kort om økonomi og indflytningsdato. Huslejen afhænger selvfølgelig af hvor mange i er og hvordan vi fordeler os. En voksen med 1 værelse på 15m2 og adgang til fællesarealer vil have en husleje omkring 6500 inkl. forbrug og wi-fi, det vil også være mulighed for at leje tre værelser for i alt 14.900, - Indflytning ca. 1 marts
Vi glæder os til at møde dig og tage imod dig her på gården.
(Skriv gerne PB eller ring for evt. spørgsmål)
Ps! Der må desværre ikke være hunde på lejemålet