Dr. Sells Vej, 4293 Dianalund - 2. sal
Lys, nyrenoveret lejelejlighed i parklignende omgivelser. Lejligheden fremstår total nyrenoveret med lyse og funktionelle rum og moderne planløsning i et plan. Lejligheden indeholder stue/køkken/alrum i åben løsning med nyt elementkøkken inkl. hvidevarer ovn, kogeplade og kølefryseskab og emhætte med centralsug. Der høre til køkkenet keramisk kogeplade, indbygningsovn, opvaskemaskine (fuldstændijg nyt). Badeværelse fremstår med klinkegulv og vægfliser opsat i brusezone samt sanitet. Der er klargjort for vaskemaskine og tørretumbler, som kan tilkøbes/lejes.
Vægoverflader og lofter er hvidmalet. Der er udlagt lakerede og massive Junckers trægulve i alle opholdsrum. Klimaskærmen er forsynet med nye vinduer med termoglas og indgangsdøre. Der er nyt radiatoranlæg samt etableret gulvvarme på badeværelse.
Boligen er forberedt med fiber for internet og tv.
Til lejligheden følger en parkeringsplads samt et depotrum i bygningens underliggende kælder. Lejligheden har en pragtfuld udsigt over parken.