Log ind

Snarest muligtLedig fra
UbegrænsetLejeperiode
1Værelser
-Energimærke

Værelse tæt ved bus og universitet

Stort, lyst og ugenert værelse i Århus V udlejes til kvindelig studerende - ikke-ryger. Husleje: 4900 kr/md. inklusive TV, internet, vand, varme og el. Depositum: 10.000. Indskud: 1 mds husleje. Mulighed for boligstøtte på cirka 600 kr/md. Værelset er ledigt fra 1. december 2026 og udlejes tidsubegrænset. Værelset er sydvendt og er en del af underetagen i en villa på blind vej i et roligt kvarter. I overetagen er vi et udearbejdende ægtepar uden hjemmeboende børn. Vi benytter ikke underetagen. Der er ingen forbindelse mellem villaens over- og underetage, så dit eneste selskab er lejeren af naboværelset (Rum 1 på plantegningen), som p.t. er en ung, kvindelig studerende, der har været vores lejer siden august 2023. Bybus 15 holder mindre end 100 meter fra huset. Den kører to gange i timen mellem Brabrand og Skejby via centrum af Århus, og den har forbindelse til de højfrekvente busser på Ringvejen og Ringgaden. Flere uddannelsessteder ligger lige i nærheden. F. eks. Aarhus BSS 1,7 km og VIA University Ceresbyen 2,7 km. Til Universitetsparken og Universitetshospitalet er der 4 km eller ca. 14 minutter på cykel. Cyklen kan holde i tørvejr ved indgangen til køkkenet. Villaen er fra 1967. Underetagen er på i alt 70 kvadratmeter. Den blev moderniseret i 2020 med nye installationer og opvarmede klinkegulve overalt. Værelsets gulvvarme styres trådløst inde fra værelset. Hele underetagen er godkendt til beboelse, og der er 230-234 cm til loftet. Udefra har du din egen, niveaufrie indgang til værelset, som består af to rum i åben forbindelse (Se Rum 2 og 3 på plantegningen). Udefra er der også en fælles, niveaufri adgang til køkkenet, som du kun deler med den anden lejer. Indefra er der adgang til værelset fra fordelingsgangen. Værelset har tekøkken, røgalarm, gardiner og lamper. Fra fordelingsgangen er der adgang til et rummeligt badeværelse på 6 kvadratmeter og et køkken på 12 kvadratmeter. Begge deler du med den anden lejer og ingen andre. Badeværelset har bl.a. håndklædetørrer, vaskmøbel med to store skuffer, hylder og en stor bruseniche med glasvæg. I køkkenet har man sit eget køleskab, og der er desuden en kombineret vaske- og tørretumbler. TV, internet, vand, varme og el er med i huslejen. Internetforbindelsen sker via fibernet. Der er 1000 Mbit både ind og ud. Værelset har kablet internet, så forbindelsen er hurtig og stabil. Værelset vender ud mod en lukket, sydvendt have, som er til fri afbenyttelse. Udflyttende lejer er færdig med sit studie og er kommet i arbejde andetsteds i landet. Derfor er der mulighed for en eventuel tidligere overtagelse - eventuelt med møbler, hvis det har interesse. Er du interesseret, kan du kontakte os via SMS eller ved opringning. Ser vi et match i dig, taler vi om resten af faciliteterne og mulighederne, når du kommer og besigtiger lejemålet.

Detaljer om udlejning

Indflytningspris

Første måneds husleje
4.900 kr.
Forudbetalt husleje
4.900 kr.
Depositum
10.000 kr.
Aconto
0 kr.
Samlet pris ved indflytning
19.800 kr.

Månedlig leje

Månedlig husleje
4.900 kr.
Aconto
0 kr.
Samlet månedspris
4.900 kr.

Detaljer om bolig

Livsstil

  • Delevenlig
  • Husdyr tilladt

Faciliteter

  • Parkering
  • Altan/terrasse

Inventar

  • Møbleret
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine

Galleri

Kort

Månedlig leje

4.900kr

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PresseData- og privatlivspolitikCookiesHandelsbetingelserWhistleblowerordningKarriereBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseFlyttesynFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play

Indholdet er beskyttet i henhold til ophavsretsloven. Regelmæssig, systematisk eller kontinuerlig indsamling, opbevaring og enhver anden form for kompilering af data er ikke tilladt uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra BoligPortal.
© 2001–2026 BoligPortal