Stor og lys bolig med en helt central beliggenhed udlejes nu til den pladskrævende familie eller måske som delebolig?
Boligen indeholder entré, stort badeværelse, nyere samtalekøkken i åben forbindelse med alrum og stue, to gode, mindre værelser samt et meget stort soveværelse. Sidstnævnte kan eventuelt deles op i to værelser, hvoraf det ene kan bruges til kontor, walk-in eller andet.
Fra boligens stue er der udgang til en dejlig, afskærmet terrasse. Der er desuden gratis parkering til ejendommen.
Boligen har tidligere været anvendt til erhverv, og den vil inden indflytning blive klargjort til privat beboelse. De øvrige lejemål i ejendommen er udlejet til erhverv, og derfor er der helt fred og ro i hverdage efter kl. 16.00 samt i weekenden.
Her er virkelig en bolig, der skal ses!