Velholdt rækkehus udlejes
På Tueager 63 får I en velholdt bolig i et af Bredballes mest eftertragtede områder. Her bor I på en rolig, lukket vej med grønne omgivelser, godt naboskab og kort afstand til både indkøb, skole, natur og strand via områdets trygge stisystemer.
Boligen fremstår indflytningsklar og er løbende opdateret. Planløsningen er veldisponeret med 3 gode værelser, lyst badeværelse, praktisk bryggers med udgang til terrasse samt et lyst opholdsrum i åben forbindelse mellem køkken og stue.
Stuen har et skønt lysindfald hvor der er sol fra morgen til aften. Terrassen danner de optimale rammer for udeliv, afslapning og hyggelige sommeraftener.
Foran boligen findes carport og gode parkeringsforhold, og den velholdte forhave giver et indbydende førstehåndsindtryk.