Dette rækkehus byder på en skøn flisebelagt forhave hvor du også finder eget private skur og et mindre græsareal. Gennem boligen træder du fra køkken-alrummet ud i den hyggelige baghave, hvor du ligeledes finder en større flisebelagt terrasse med tilhørende mindre have, ideel til havemøbler, grill og planter.
Rækkehusets hjerte er et lyst og rummeligt køkken-alrum, udstyret med et stilfuldt og moderne vinkelkøkken med alt i hårde hvidevarer. Alrummet åbner op til stuen og tilbyder rigelig plads til både spisebord og sofaområde.
Boligens to værelser er placeret i hver sin ende af huset og er begge opført i gode størrelser med plads til det nødvendige. Soveværelset er opført med tre fastmonterede garderobeskabe med plads til flere. Værelset rummer fin plads til en seng, skrivebord og opbevaring.
Badeværelse opføres i stilfulde kvalitetsmaterialer der passer til resten af boligen. Her er placeret en bruseniche, toilet, håndvask samt gode opbevaringsløsninger.
I den store og lyse entré står vaskesøjlen med vaskemaskine og tørretumbler. Her er desuden placeret faste garderobeskabe samt plads til f.eks. ekstra skab, skoskab eller bænk.
Denne bolig har gulvvarme i alle rum og ventilationsanlæg for et bedre indeklima.
Spildevand afregnes med 250 kr. aconto.
Resten afregnes direkte med forsyning.
Her er legeplads og gode grønne fællesarealer med borde og bænke. Der er fælles parkering og el-ladestander
Husdyr er tilladt efter aftale.
Obs. alle billeder og plantegninger er vejledende.