Ønsker du at komme væk fra hverdagens stress og jag, så kan Gassum give dig fri mulighed for dette.
Boligen ligger i den ene ende af stuehuset på en stor nedlagt landejendom lidt uden for Gassum by. Lejligheden er på 174m2 og består af stor lys entre, stort badeværelse, stor lys stue i forbindelse med et åbent køkken, på førstesal finder man 3 værelser. Boligen er total nyistandsat, nye gulve med gulvvarme, nyt badeværelse og nyt køkken med nye hårdhvidevarer. Fra stuen er der adgang til en dejlig stor lukket have med terrasse. Med boligen følger også egen garage. Boligen bliver opvarmet med varmepumpe.
Lidt om Gassum By
Byen huser Min Købmand, en OK-tank, en frisør.
I Gassum finder du en god blanding af private virksomheder, der har adresse i byen, og samtidig almindelig beboelse, som du kender det fra et helt klassisk parcelhuskvarter.
For børnefamilier er der mulighed for pasning i Børnehuset i Gassum, der både har en vuggestue og to børnehavegrupper. Den nærmeste folkeskole ligger dog i Spentrup, men også her er der en busforbindelse imellem de to byer, så de større børn har mulighed for en god transport til skolen. Blicherskolen i Spentrup har i alt 547 elever med flere klasser på hvert klassetrin fra 0.-9. klasse og er en stor samlingsskole for alle børn unge i de små omkringliggende landsbyer.
Der går en direkte busforbindelse mellem Gassum og Randers, og kommer du derfor til at savne lidt storbyrus, er denne stadig inden for rækkevidde.
Du kan også tage et smut til Spentrup, som ligger ca. 5 km fra Gassum, der finder du en Super Brugs, en lægepraksis, en blomsterbutik og meget andet.
Huslejen er 8.000,00 kr. inkl. vand.
El forbrug og varme er for lejers regning.
Månedlig leje
8.000kr