Lys, moderne og familievenlig villa udlejes med overtagelse snarest muligt.
I stueplan finder du boligens hjerte – et stort, lyst køkken-alrum i åben forbindelse med stue og badeværelse. Fra alrummet er der direkte udgang til den store, grønne have, hvor solen kan nydes fra middag til solnedgang.
På 1. sal mødes du af en rummelig gang med adgang til et stort badeværelse med dobbeltbruser samt fire store værelser – heraf ét med udgang til en stor sydvendt altan.
Ejendommen er beliggende i en mindre landsby få kilometer fra Silkeborg centrum, kun 5 minutters kørsel fra motorvejen, men stadig omgivet af naturskønne omgivelser og et stærkt lokalmiljø.
Boligen har nyere, hvidt køkken med både almindelig og kombiovn, integreret køle- og fryseskab samt højskabe i alle værelser. Der er desuden to parkeringspladser til ejendommen.