På Borgdalsparken i Sejs udlejer vi 26 rækkehuse og 52 lejligheder i varierende størrelser mellem 72 og 131 m2. Rækkehusene er alle placeret i et-plans huse, mens lejlighederne er beliggende i 2-etagers byggerier med lejligheder i både stuen og på 1.sal.
INDE:
Alle boliger er lyse og velindrettede med hvidt inventar, hvide vægge og lyse lofter, og de består alle af entré/bryggers, køkken/alrum, badeværelse og 1-4 værelser.
BEMÆRK: Billederne er ikke fra det eksakte lejemål, men fra et lignende i ejendommen.
UDE:
Rækkehusene og stuelejlighederne har et flisebelagt areal og en lille have med terrasse. 1.sals lejlighederne har en svalegang med direkte indgang, og her er det også muligt at indrette sig med cafébord eller lignende.
HÅRDE HVIDEVARER:
Boligerne har gulvvarme, ventilationsanlæg, fibernet og hårde hvidevarer i form af opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, køleskab, ovn og induktionskomfur.
HUSDYR:
Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
Hund: Lejere i rækkehusene og i stuelejlighederne kan ansøge om tilladelse til at holde én mindre hund. Store hunde er ikke tilladt. Det er ikke tilladt at holde hund i lejlighederne på 1. sal.
Andre dyr: Kontakt os for vores samlede husdyrsregler.
PARKERING:
Lejere i rækkehusene og stuelejlighederne kan parkere foran boligen. Beboerne i lejlighederne på 1. sal har adgang til en fælles p-plads.
FÆLLESAREALER:
Til ejendommen hører en legeplads og et udendørs fitnessområde, som beboerne kan benytte.
ELEVATOR:
Der er ikke elevator.
OM OMRÅDET
Rækkehusene er belliggende i Sejs-Svejbæk 7 km sydøst for Silkeborg. Sejs og Svejbæk har tidligere været to adskilte byer, men er i dag vokset sammen til et samlet byområde med skole, daginstitutioner, togstation samt diverse dagligevare- og specialforretninger. Ud over disse praktikaliteter finder du her noget af det smukkeste natur i Søhøjlandet. Området strækker sig ned til Brassø - en del af Gudenå-systemet - og søen er velbesøgt af både kajak- og kano-roere. Derudover grænser Sejs-Svejbæk op til både skov og de smukke lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg.
Sejs-Svejbæk ligger ligeledes godt placeret rent trafikalt. Fra Borgdalsparken er der kun 5 km til motorvejen mod Aarhus eller Herning, ligesom der både er gode bus- og togforbindelser til og fra Svejbæk station.