Boligen er indrettet med stort badeværelse, velindrettet køkken med mindre viktualierum, bryggers,
køkken alrum/stue og 2 værelser.
Boligen er forsynet med et velindrettet køkken fra Svane med låger og bordplader i høj kvalitet. Dertil en super energivenlig, hvidevarepakke fra Siemens, indeholdende Køl/frys, kogesektion (Induktion), indbygningsovn, opvaskemaskine, emhætte, vaskemaskine og tørretumbler.
Gulvoverflader med grålige klinker i entre, badeværelse og bryggers og i øvrige rum lyddæmpende slidstærkt laminatgulv, Eg Italica Natur Authentic, fra den anerkendte Tyske gulvleverandør HARO.
Lofter er hvide akustiklofter fra Rockfon, som giver en optimal lydreduktion og et ubrudt enkelt loftudtryk.
Vægge er beklædt med glasfilt, der er malerbehandlet i hvid farve.
Boligen er forsynet med spots i køkken, badeværelse og gang, røgalarm og et ovenlysvindue placeret i gangareal sikrer fint naturlig belysning.
Opvarmning foretages med naturgas og et ventilationsanlæg sikrer godt indeklima med luftskifte 2-3 gange i timen.