Yderst velholdt rækkehus beliggende centralt i Søllested på en rolig vej. Boligen byder på både en hyggelig forhave og en dejlig baghave – begge med terrasser, hvor udelivet kan nydes.
Huset er i ét plan og har en meget funktionel indretning. Man træder ind i en entré, hvorfra der er adgang til et rummeligt badeværelse samt køkkenet. Derudover findes en regulær og lys stue/spisestue med direkte adgang til terrassen samt et godt soveværelse med dør til stuen.
Husdyr er tilladt.
Boligen opvarmes med en ny, energieffektiv luft-til-luft varmepumpe. A conto vandbidrag udgør 500 kr. pr. måned.