I smukke grønne omgivelser har vi nu fornøjelsen af at udleje et af de 56 unikke rækkehuse. Bakkehusene er en del af Sæbys nye kvarter ”Sæby Bakker” Bakkehusene ligger helt unikt i landskabet, og uanset hvilket verdenshjørne I vender jer mod, mødes I af en betagende udsigt over det kuperede terræn. Dermed har samtlige rækkehuse fornøjelsen af den høje placering., hvor naturen og landskabet er i fokus, og fra nogle af rækkehusene er der havkig mod Kattegat. Sæbygård Skov er oplagt til små og store ekspeditioner, mens Nellemanns Have selvfølgelig også øger områdets herlighedsværdi.
De 56 rækkehuse i bebyggelsen, er disponeret så alle husene har carport med integreret udhus, lækker gårdhave samt baghave med terrasse og et mindre areal i græs omkranset af en bøgehæk. Der er imellem hver bolig, etableret et sortmalet træhegn der er med til at sikre privatlivets fred.
Bakkehusene findes i 4 spændende størrelser: 87 kvm • 96 kvm • 102 kvm • 109 kvm. Alle er udformet som enten 3-værelses eller 4-værelses rækkehuse. En helt unik bolig indrettet og centreret omkring et lækkert og rummeligt køkkenalrum, der ligger i åben forbindelse med stuen. Materialevalget er eksklusivt og moderne med tidløse elementer fra Svane Køkken samt alt i hårde hvidevarer inkl. vaskemaskine og kondenstumbler.
Rækkehusene har ensidig taghældning der er med til at sikre gode store vinduer ved havesiden. De store vinduer i stuen kombineret med ovenlysvinduer fra Velux inviterer lyset ind i boligen på smukkeste vis. Lyse sandfarvede teglsten, vinduer i træ/alu og tage med tagpap giver et enkelt og gedigent helhedsudtryk. Overalt i boligen er der etableret gulvvarme.
Centralt i bebyggelsen er anlagt større fælles friareal/grønning til fælles ophold for bebyggelsens beboere, som indbyder til socialt samvær og godt naboskab.
Sæby er en hyggelig kystby, som byder på en perfekt afstemt kombination af indkøbsmuligheder, dagtilbud, skoler, foreningsliv og friske initiativer. Sæby er en by, der tilbyder alt det, man gerne vil have ved hånden i det daglige – og sammen med den omkringliggende natur gør dét Sæby særligt attraktiv. Der er også skolebusser lokalt, så børnefamilien får de bedste betingelser for at føle sig hjemme.
Selvom Bakkehusene er beliggende i den smukkeste natur, er der ikke langt til alt det Sæby har at byde på.
• Havnen 3 km.
• Torvet 2,2 km.
• Indkøb 2,2 km.
• Golfbaner 3,8 km
• Sæby Nordstrand 1,5 km.
• Sæby Skole, 0-4 klasse 4,1 km.
• Sæbygård Skolen, 5-9 klasse 3,3 km.