
Lækker og meget rummelig bolig opført i perioden 2008–2012 med moderne indretning, store opholdsarealer og hele 7 værelser. Boligen er velegnet til den pladskrævende familie og kombinerer god plads med en attraktiv beliggenhed tæt på både natur, universitet, hospital og byens mange faciliteter. Ejendommen er en del af Aagaarden i Killerup og ligger i et hyggeligt landsbymiljø med grønne områder, golfbane og rideskole i nærheden. Samtidig er der kort afstand til letbanen, SDU, OUH, Bilka, IKEA, Rosengårdcentret og Tietgenbyen. Boligens naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken/alrum og opholdsstue. Her er der god plads til både stort spisebord og flere opholdszoner. Mod haven giver fire store dobbeltdøre – i alt otte dørpartier – et flot lysindfald og direkte adgang til terrasse og have. Køkkenet er moderne indrettet med stor køkkenø, gode arbejdsarealer og kvalitetshvidevarer. Derudover er der en stor skabsvæg med ekstra opbevaringsplads. Stueetagen rummer flere gode værelser, to badeværelser samt separat bryggers/vaskerum. Det store soveværelse har en fuld skabsvæg med skydedøre. Begge badeværelser er indrettet med skabsarrangement, håndvask, toilet og bruseniche. Fra opholdsområdet fører en vinkeltrappe til 1. sal, hvor en fordelergang giver adgang til to store og næsten ens værelser. Depotområdet på 1. sal er ikke en del af lejemålet. Haven vender mod syd og er anlagt med stor flisebelagt terrasse, god afskærmning og græsareal med plads til leg, ophold, blomster eller urtehave. Til boligen hører en dobbelt carport med plads til to biler. I carporten er der monteret en 22 kW ladestander med Type 2/CCS til opladning af elbil. (Garagen og loftsdepotrum på ejendommen indgår ikke i lejemålet.) Boligen har desuden gulvvarme, faste loftspots, internet/Wi-Fi, blødgjort vand, aktivt kulfilter til drikkevand i køkkenet samt solcelleanlæg, der producerer grøn elektricitet. Følgende kvalitetshvidevarer medfølger:
Månedlig leje
21.995kr