Åbent og lyst fritliggende nyopført hus med carport i et plan.
Huset opført med stort åbent køkken/alrum udlagt med laminatgulve i eg plank, fast inventar fra HTH og hvidevarer af anerkendt kvalitet.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med stue. Fra stuen er der udgang via terrassedør til have og terrasse. Store børneværelser. Soveværelse med faste garderobeskabe fra HTH. Alle værelser er udlagt med laminatgulve i eg plank. Overalt i boligen ses glatte hvide vægge og lofter samt hvidlakeret træværk og glatte hvide døre monteret stålgreb i rustfri og uden dørtrin for optimal betjening. Murede og vandskuret vindueskarme i hvid.
Entre/bryggers udlægges med store klinker i farven antracit. Faste skabe fra HTH. Badeværelse er ligeledes udlagt med store klinker i farven antracit. Badeværelse med toilet fra Ifø og alle armatur er tyske kvalitetsprodukter. Fast badmiljø fra HTH med håndvask og spejl.
Der er forberedt for vaskemaskine og tørretumbler for lejer i bryggers. (lejer skal selv medbringe vaskemaskine & tørretumbler)
Hele husets klima styres trådløst med gulvvarme i alle rum, samt lydisoleret varmegenvindingsanlæg. Lysinstallation med spot i bad, bryggers og entre.
Lejer afregner direkte forbrug med forsyningsselskaber.
Til hvert hus hører egen have, stor flisebelagt terrasse, indkørsel og carport med plads til køretøjer, flisebelagt gangsti til entreen og et mindre redskabsrum med fast gulv.
Der er udført udvendig vandhane til boligen.
Der må holdes husdyr, én kat eller én hund.