Her udbydes 10 nye kvalitetsrækkehuse på 73 m² med energivenlige løsninger i naturskønne omgivelser i Korning – en hyggelig og aktiv landsby blot ca. 10 km fra Horsens. Korning er et attraktivt lokalsamfund med et stærkt sammenhold, grønne omgivelser og gode faciliteter for både børn og voksne. Her finder du både vuggestue, børnehave, SFO og skole til og med 4. klasse. De ældre skolebørn fortsætter på Løsning Skole, hvortil der er skolebusforbindelse. Området byder på smuk natur med gode muligheder for gå- og løbeture. Fra Korning er der ca. 20 minutters kørsel til Horsens, hvor du finder et stort udvalg af butikker, caféer, restauranter og kulturelle oplevelser. Der er desuden nem adgang til motorvej E45 og busforbindelse til Horsens. Rækkehusene opføres i gode materialer med fokus på moderne komfort, funktionelle indretninger og lyse opholdsrum. Boligerne er alle i ét plan og indeholder et dejligt, lyst køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, to separate værelser, badeværelse og entré. Den veludnyttede planløsning gør boligen ideel til både enlige, par og den mindre familie. Boligen indrettes med et moderne køkken fra Svane i elegante sort/grå nuancer og leveres med hårde hvidevarer fra Vestfrost/Eico, herunder ovn, kogeplade, emhætte, integreret køle-/fryseskab og opvaskemaskine. Der er desuden forberedt installationer til egen vaskemaskine og tørretumbler. I entré og badeværelse er der valgt hvide elementer, som bidrager til et lyst og tidløst udtryk. Gulvene udføres med flotte klikgulve i trælook og grå klinker, der giver boligen et moderne og harmonisk udtryk. Boligen opføres i energiklasse A og har gulvvarme i alle rum samt egen varmepumpe, hvilket bidrager til en energieffektiv og komfortabel bolig Til hvert rækkehus hører egen have med græs og ligusterhæk, flisebelagte terrasser både foran og bagved huset samt et rummeligt redskabsskur på 7 m². Derudover er der to private parkeringspladser pr. bolig og forberedt til etablering af ladestander. Bebyggelsen indrettes med grønne fællesarealer, som skaber gode rammer for både privatliv og naboskab. Der opføres 10 boliger af denne type, og der kan være forskel på placering og havestørrelse. Kontakt os gerne for at høre nærmere om de forskellige muligheder. Boligerne står klar til indflytning den 1. oktober 2027. Af hensyn til sikkerheden på byggepladsen beder vi dig undlade at færdes på området uden forudgående aftale. Vi glæder os til at præsentere de nye boliger og byde dig velkommen på Mettesmindevej. Depositum: 3 måneders leje
Udlejer online i dag
Månedlig leje
8.195kr