Dejligt nyopført 5-værelses rækkehus i 3 plan med egen tagterrasse. I stueetagen er badeværelse og et lækkert køkken med direkte forbindelse til stue. På førstesalen er to gode værelser, et badeværelse og et skønt fællesrum med mange muligheder. På anden sal er boligens master bedroom med udgang til tagterrassen, hvor en smuk udsigt over de naturskønne omgivelser venter.
Der er gulvvarme i alle rum, og lyse gulve i egeparket skaber sammen med hvide vægge et indbydende udtryk. Køkkenet er fra HTH og udstyret med hårde hvidevarer fra Siemens i energiklasse A+. På badeværelset i stueetagen er vaskesøjle, som også er fra Siemens i energiklasse A+.
Rækkehuset har desuden egen terrasse og carport med skur. Der er nem adgang til områdets grønne arealer, hvor du kan få fornyet energi.
På boligen bor du i en helt ny bydel tæt på både naturen, indkøbsmuligheder og Hillerøds bymidte. Der er desuden gode busforbindelser, og Hillerød station er en 6 minutters cykeltur væk. Her kan du springe på S-toget og være i København kun 40 minutter senere.