𝗩𝗲𝗹𝗶𝗻𝗱𝗿𝗲𝘁𝘁𝗲𝘁 𝗼𝗴 𝗹𝘆𝘀𝘁 𝗿æ𝗸𝗸𝗲𝗵𝘂𝘀 𝗶 𝘁𝗼 𝗽𝗹𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗲𝗿𝗿𝗮𝘀𝘀𝗲 𝗼𝗴 𝘀𝗸𝘂𝗿 – 𝗮𝘁𝘁𝗿𝗮𝗸𝘁𝗶𝘃 𝗯𝗲𝗹𝗶𝗴𝗴𝗲𝗻𝗵𝗲𝗱 𝗶 𝗨𝗹𝗹𝗲𝗿ø𝗱𝗯𝘆𝗲𝗻
Dette indbydende rækkehus er opført i to plan og byder på en gennemtænkt planløsning med god plads til både hverdagsliv og familieliv. Boligen fremstår lys og moderne med gulvvarme i alle rum og kvalitetsmaterialer hele vejen igennem.
Stueplan rummer en rummelig entré med plads til opbevaring samt vaskesøjle. Herfra er der adgang til separat toilet. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den store stue og alrum, som har et skønt lysindfald og direkte udgang til terrassen. Køkkenet er moderne og funktionelt indrettet med alle hårde hvidevarer. Ved indgangen findes desuden et praktisk skur til opbevaring.
På 1. sal finder du boligens soveafdeling med tre gode værelser. Det ene værelse har direkte adgang til et walk-in-closet, hvilket giver ekstra komfort og opbevaringsplads. Etagen rummer desuden et pænt badeværelse samt et repos med plads til fx hjemmearbejdsplads eller opbevaring.
𝗨𝗱𝗲𝗮𝗿𝗲𝗮𝗹𝗲𝗿
Boligen har egen terrasse, som indbyder til udeliv, grill og afslapning i sommerhalvåret. Derudover medfølger eget skur placeret ved indgangen.
𝗛å𝗿𝗱𝗲 𝗵𝘃𝗶𝗱𝗲𝘃𝗮𝗿𝗲𝗿
Boligen er fuldt udstyret med induktionskogeplade, ovn, opvaskemaskine, køle-/fryseskab, vaskemaskine og tørretumbler. Der er desuden fibernet installeret.
𝗛𝘂𝘀𝗱𝘆𝗿
Det er muligt at ansøge om tilladelse til at holde én indekat. Udekatte er ikke tilladt.
I rækkehusene kan der ansøges om tilladelse til at holde én mindre hund. Store hunde er ikke tilladt.
Kontakt os for øvrige husdyrsregler.
𝗣𝗮𝗿𝗸𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴
Der er fri parkering i området.
𝗢𝗺 𝗼𝗺𝗿å𝗱𝗲𝘁
Seminariehaven er beliggende i det nyopførte og attraktive boligområde Ullerødbyen i det vestlige Hillerød. Her bor du tæt på hverdagens faciliteter med ca. 200 meter til nærmeste børnehave og 500 meter til skole. Indkøbsmuligheder og busforbindelser findes ligeledes i kort gåafstand.
Hillerød bycentrum ligger tæt på og byder på gågade, SlotsArkaderne, caféer samt kulturtilbud som Hillerød Musik & Teater. Naturen er heller ikke langt væk – Store Dyrehave og Slotssøen ved Frederiksborg Slot ligger blot ca. tre kilometer fra ejendommen.