2 værelses (mulighed for 3 værelser) rækkehus velbeliggende centralt i Gandrup, bl.a. tæt på offentligt trafik, skole og indkøbsmuligheder. Derudover er der gode muligheder for at komme på infrastrukturen til/fra Aalborg.
Rækkehuset er nyrenoveret fra top til tå – herunder også på isoleringsfronten – og fremstår nyt og moderne i nordisk stil.
Denne bolig er ikke blot en af de mange lejeboliger på markedet, hvor det udelukkende handler om at spare hvor spares kan. Denne bolig er bygget med gode materialer og med sans for detaljen til den kvalitetsbevidste lejer – her går både det praktiske og det æstetiske hånd i hånd.
Rækkehuset tilbyder stor entré med plads til overtøj mm. Fra entréen er der adgang til et stort badeværelse, hvor der er plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Vi bevæger os videre ind i hjertet af boligen – det store køkken/alrum med plads til spiseområde og i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er i hvide grebsfrie elementer og er indrettet med induktionskogeplade, indbygget køle/frys, indbygningsovn, emhætte og indbygningsopvaskemaskine.
Fra stuen er der adgang til rækkehusets egen (vestvendte) have, hvor aftensolen kan nydes.
Resten af boligen tilbyder et viktualierum og to værelser. Heraf et stort soveværelse indrettet med store garderobeskabe og med direkte adgang til haven.
Boligen opvarmes med fjernvarme. Alle rum har desuden gulvvarme, som er rækkehusets eneste varmekilde. Du undgår derfor synet af grimme og pladstagende radiatorer og du får, ved hjælp af gulvvarmen, en god fordeling af varmen i hele rummet.
Rækkehuset har brugsret til indkørsel med plads til én bil samt fælles parkering i baggård.
Et mindre husdyr kan tillades efter aftale.
Ønsker du et ekstra værelse – for en periode eller på den lange bane - så kan det også arrangeres mod en merpris i huslejen.
Kontakt os endelig for mere info og en fremvisning.