Ønsker du et hjem ved jorden og i et roligt kvarter i gåafstand fra byens centrum - så udbydes dette dejlige rækkehus på 74 kvm. Huset er indrettet med god entre, stort soveværelse med helt nye garderobeskabe - samt yderlig et værelse med nye dobbeltskabe. Helt nyinrettet og tidsløs badeværelse med bruserafd. og nyt og smagfyldt inventar, samt nye fliser og gulvvarme. Nyt og praktisk bryggers med installationer og inventar samt vaskemaskine. Stort og praktisk Invita køkken med mange skabe og nye hårde hvidevarer. Møbleringsvenlig stue i åben forbindelse med køkkenet og god plads til adskilt spiseplads og opholdsstue. Udgang til den fantastiske og private gårdhave.
Efter en rørskade i badeværelset i 2023, gennemgik rækkehuset en totalrenovering hvor alt blev fornyet - lofter, vægge, gulvbelægning, køkken, bad, bryggers samt nyt inventar overalt - kort sagt et nyt rækkehus. Flotte lyse fliser i bad og bryggers og praktisk laminatgulve i resten af huset. Tilhørende en læfyldt og solvendt gårdhave med nyt plankeværk for privatlivets fred, flisebelagt med lidt små bede til beplantning. Fra gårdhaven er der udgang til grønt område. På forsiden af rækkehuset er der ligeledes en god terrasse/gårdhave samt et lille aflåseligt depotrum.
Et dejligt og flot rækkehus særdeles velegnet til det modne par eller en enlig, hvor hus og stor grund er en belastning. Der er p-pladser tilhørende grundejerforeningen til fri benyttelse.
Husdyr og tobaksrygning er ikke tilladt i huset
Er du/I interesseret så ring for nærmere aftale.