Afdelingen ligger i 3 klynger på Plougslundvej i Billund. Boligerne findes som 1-, 2-, 3- eller 4-værelses rækkehuse. Boligerne er opført mellem 1974 og 1976. Hver bolig har egen have. Afdelingen ligger i et roligt og grønt område, med legeplads og fælles parkeringspladser med mulighed for leje af carport. Desuden ligger afdelingen tæt på både indkøbsmuligheder, busstop, idrætscenter og skole. I Billund er der også børnehave, Billund lufthavn, forlystelsesparken Legoland og Lalandia.