Boligerne på Irisvej
\- Etplansrækkehuse med skøn forhave
Dette område emmer af idyl, da man bliver mødt af etplansrækkehuse fra år
1971, hvor der i forhaverne til boligerne kan stilles krukker med farverige
blomster og små cafeborde. Boligerne fik i år 2000 renoveret både badeværelser
og køkkener, som blev opført i solide materialer. I køkkenerne medfølger der
emhætte samt enten køle-fryskab eller køleskab med frostboks. Derudover er der
også enten komfur eller indbygningsovn og kogeplader i køkkenerne, og der er
masser af skabsplads til køkkenredskaber. Boligernes badeværelser er indrettet
i lyse nuancer med bruseområde, gulvvarme og plads til et lille toiletskab. I
boligerne er der også indbyggede skabe, så der er godt med opbevaringsplads
til disse boliger. Trods den skønne lille forhave, så hører der også en
terrasse med til boligerne, hvor familien kan sidde og nyde aftensmaden sammen
en sommeraften.
Til disse boliger hører der også gode parkeringsmuligheder med, da der nær
boligerne er parkeringspladser til fri afbenyttelse, og det er også muligt at
leje en garage.
Nærområdet
\- Smukke omgivelser og dejligt område
Nærområdet har en masse at byde på. På de omkringliggende stisystemer bliver
man ført rundt mellem boligerne, alt imens man kan nyde de smukke grønne
områder. Der er 1-2 km. til den nærmeste skole, og mellem 100-800 meter til
nærmeste daginstitution og sportsaktiviteter, hvor børnene kan spendere deres
fritid henne. Indkøbsmuligheder ligger også lige ved hånden, da der kun er
mellem 200 meter og 1 km hen til nærmeste dagligvarebutik. Når man er gået ind
til centrum, så kan man passende gå rundt og nyde de små hyggelige butikker og
den ti-stjernede restauration der ligger på gågaden. I weekenderne vil det
være oplagt at tage en tur hen til Børkop Vandmølle, hvor der kan nydes en
frokost i de smukke og idylliske omgivelser.
Har man ikke en bil, er mulighederne for anvendelse af offentlige
transportmidler i nærheden gode, da nærmeste busstoppested ligger mellem
50-200 meter fra boligerne, og nærmeste togstation ligger omkring 1-2 km
derfra. Har man lyst til at køre en tur ind til lidt større byer, så er der
ca. 15 km. til Vejle og Fredericia, og man kan benytte motortrafikvejen der
ligger blot 400 meter fra boligerne. Der opleves dog ingen gener trods den
nærliggende motortrafikvej.