Denne lyse stuelejlighed på 87 m² er ideel til familien eller parret, der ønsker en rummelig bolig med en funktionel indretning. Lejligheden byder på to gode værelser med plads til både soveværelse, børneværelse eller hjemmekontor – alt efter behov.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum og stueområde i åben forbindelse. Her er der god plads til både spiseafdeling og sofahjørne, mens de store vinduespartier sikrer et flot lysindfald og en behagelig atmosfære. Fra stuen er der direkte adgang til en privat terrasse, som indbyder til afslapning, morgenkaffe og hyggelige stunder udendørs.
Køkkenet er moderne og velindrettet med opvaskemaskine samt god skabs- og bordplads. Badeværelset er rummeligt og praktisk indrettet med vaskesøjle og gode opbevaringsmuligheder. Entré og fordelingsgang binder boligen sammen på en naturlig måde og skaber en velfungerende planløsning med optimal udnyttelse af kvadratmeterne.
Billeder er fra en lignende lejlighed i etape 2.