Her må du have husdyr! (En kat eller en hund.)
Overlundgården (afd. 52) består af både nye og ældre renoverede bygninger, som
delvist er taget i brug i 2019 og forventes færdig-ombygget/bygget i 2022.
Boligafdelingen ligger i en af Viborgs eftertragtede bydele, Overlund, som
ligger øst for midtbyen. Der er ca. 3 km. til Viborg Centrum og kort afstand
til nærmeste busstoppested.
Her er du bl.a. tæt på skoler, idrætshal, indkøbsmuligheder, Søndersø,
Nørresø, golfbane og Landsretten.
Centralt placeret i boligafdelingen, ligger fælleshuset med køkken og 2
gæsteværelser, som du kan leje til arrangementer, der kræver mere plads end
din lejlighed.
Der er parkeringspladser tilhørende boligafdelingen og hver bolig har eget
depotrum.