Lejligheden har en lille entré med god plads til sko og overtøj. Herfra træder du ind i en rummelig, lys stue med brede, lyse plankegulve og flere vinduer, der giver et behageligt lysindfald og en rar atmosfære.
Køkkenet er separat og velindrettet i vinkel med god bord- og skabsplads, komfur med emhætte samt høj køle-/fryseløsning.
Soveværelset er stort og lyst med både tagvindue og alm. vindue. Herfra har du adgang til walk in closet, igennem en smart New Yorker inspireret skydedør.
Badeværelset er usædvanligt rummeligt med stor, glasafskærmet bruseniche, væghængt toilet, skabsarrangement med spejl og to vinduer, der lader dagslyset strømme ind. Her finder du desuden din egen vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler praktisk placeret under en træbordplade.
Materialevalget er lyst og tidløst med gennemgående plankegulve i opholdsrum og et behageligt samspil mellem de skrå vægge, ovenlys og kviste, som tilsammen skaber en hyggelig og moderne stemning. Ejendommen fremstår velholdt og indbydende, og ved huset er der gode parkeringsmuligheder, så hverdagslogistikken bliver enklere.
En oplagt bolig til én eller to, der ønsker en lys og funktionel lejlighed med god opbevaring, stort badeværelse og egen vaskesøjle – alt sammen i en klassisk ramme med rolige omgivelser.
Lyder det som noget for dig? Kontakt os for en fremvisning.