Denne 64 m² lejlighed ligger i Paladspassagen på Nørregade, midt i Vejle Centrum – med direkte udgang til gågaden og under 10 minutters gang fra SDU og Campus Vejle og 6-7 minutters cykelafstand til UCL.
Lejligheden har to værelser og en rummelig stue. Køkkenet har opvaskemaskine og køle/fryseskab og på badeværelset er der en kombineret vaskemaskine/tørretumbler. Lejligheden er ideel til det studerende par, den lille familie eller en enlig, der gerne vil bo med ordnede forhold og i rolige omgivelser.
Til lejligheden hører en terrasse, som er særligt rar om sommeren, samt et fælles terrasseareal, som er til fri benyttelse for ejendommens 6 lejligheden.
Beliggenheden er svær at slå: Føtex og H&M ligger et par skridt fra døren, og du har Paladspassagen Social Dining samt caféerne ved Vejle Midtpunkt inden for kort gåafstand. Her er du tæt på både studieliv, indkøb og byens liv – uden at gå på kompromis med at have et roligt sted at komme hjem til.