Lejligheden byder på en rummelig stue med flot trægulv og karnap, som giver et dejligt lysindfald og god plads til både sofa- og spiseafdeling. Soveværelset har en regulær størrelse og er nemt at indrette med både seng og opbevaring.
Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med god skabsplads. Badeværelset er holdt i lyse klinker og indeholder toilet, håndvask og bruseniche.
Lejligheden er beliggende på Vardevej i Vejle med kort afstand til både indkøb, offentlig transport og Vejle midtby. Der er nem adgang til grønne områder og stisystemer, og du kommer hurtigt til både stationen og motorvejsnettet.
Kontakt os endelig for en fremvisning!