Centralt placeret på gågaden – tæt på hyggelige caféer og Bryggen – finder du denne charmerende lejlighed med masser af plads og en helt særlig atmosfære.
Lejligheden byder på to smukke stuer en suite, et køkken med opvaskemaskine, gæstetoilet samt badeværelse med vaskesøjle. Derudover findes et soveværelse med garderobeskab og et mindre værelse.
På 1. sal mødes du af et lyst værelse/stue med synlige hanebånd og direkte udgang til en helt unik tagterrasse på hele 20 kvm. – med imponerende 360 graders udsigt over byens tage.
Der medfølger depotrum, og der er mulighed for leje af p-plads bag ejendommen i Foldegade.