I den herskabelige ejendom Vedelsborg midt i byen er der nu mulighed for at leje denne charmerende delevenlige 4 værelses lejlighed.
Udsigt over hele midtbyen, højt til loftet, synlige spær og loft til kip.
Lejligheden har et utroligt lysindfald.
Lejligheden består af stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Fra den niveau forskudte spiseplads i køkkenet er der en unik udsigt over byen. Køkkenet er helt nyt med alt i hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine.
Der er entre med fordelingsgang, badeværelse med brus og 3 store værelser, alle med synlig bjælker og loft til kip.
Det ene værelse har udgang til lille altan.
Nyslebne flotte massive trægulve i hele lejligheden. En unik lejlighed i super stand.
Der medfølger adgang til cykelparkering og adgang til idyllisk fælles haveanlæg.
Lejligheden er velegnet til et par, der gerne vil bo centralt.
Lejligheden er også yderst velegnet som delelejlighed for 3 personer.
Der kan hos Vejle Kommune købes beboerlicens til parkering i parkeringshuset Albert lige overfor ejendommen.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning af denne spændende lejlighed.