Meget rummelig og indflytningsklar 2v'er med super lysindfald, god udsigt og altaner. Lejligheden er flot istandsat og indeholder: Stor central entré, kæmpe stue med flot udsigt over byen og udgang til altaner, lækkert 2024-renoveret køkken med alt i hvidevarer, stort soveværelse (også med udsigt) med flotte og gode garderobeskabe (opsat efter billeder er taget), og et rummeligt badeværelse med gulvvarme. Der tilhører et stort depotrum, som findes i kælderen.
Køkkenet er renoveret i 2024 med ny bordplade og håndvask, nye låger/skuffer, ny induktionskogeplader, ny pyrolyseovn, ny opvaskemaskine - desuden godt stort køle-/fryseskab samt vaskemaskine.
En rummelig lækker 2V'er som ligger øverst i ejendommen (2. sal) og fra stuen, soveværelset og køkkenet er der udsigt over nabolaget. Altanerne består af egen sydvendt altan samt en vestvendt delealtan, hvor man tager ophold i hver sin ende. Soveværelset er meget rummeligt og badeværelset har lille vindue til udluftning samt et godt håndvaskemiljø med to store skuffer. Gang, køkken og soveværelse er med gulve fra 2024.
I ejendommen sørges der for trappevask, så det slipper du for som lejer. I gården er der mulighed for at have gæster til sommerhygge.
Vand er inkl. i huslejen og varmen er relativ billig med aconto på 600/mdr. svarende til tidligere lejeres forbrug.
En perfekt lejlighed til singler eller par.
Overfor ejendommen er der gratis p-pladser.
Foran ejendommen bliver der lavet "containerplads" og frisket op på tingene, når vejret tillader det.