VELKOMMEN TIL CAMPUS TØNDER
\- Boligerne forventes klar til indflytning august 2025
Boligerne
42 moderne studieboliger, til udlejning pr. 01-08-2025.
Boligerne bliver imellem 34-40 m2 og fælleshuset bliver på 180 m2. Alle
boliger indeholder tekøkken, samt eget bad og toilet. Der er desuden et
depotrum til alle boliger, samt fælles p-plads og cykelparkering.
Studieboligerne vil være grupperet i tre længer, af to etager, så der bliver
skabt et indre og hyggeligt gårdrum. Mod nord afgrænses gårdrummet af et stort
fælleshus. Fælleshuset og gårdrummet kommer dermed til at fungere som det
naturlige centrum i bebyggelsen.
Boligerne er fordelt på 38 studieboliger, og 4 tilgængelighedsboliger.
Tilgængelighedsboligerne er placeret i stueplan, og udlejes fortrinsvis til
ansøgere med særlige behov.
Fælleshuset indeholder et stort køkken, toiletter, vaskerum og et stort
fælleslokale.
Bemærk: Boligerne udlejes med reduceret indskud:
1 rums boliger: kr. 12.000,-
2 rums boliger: kr. 13.000,-
Konkret information følger i forbindelse med udsendelse af tilbud.
Nærområdet
Særlige kriterier
Boligerne udlejes med fortrin for studerende. Vær opmærksom på at indsende
gyldig studiedokumentation ved besvarelse af tilbud om bolig.
Det kan f.eks. være dit optagelsesbrev, eller en mail fra dit uddannelsessted
som bekræfter, at du er studerende, og hvor længe. _Dokumentationen må ikke
være ældre end 6 uger._
Er du under 18 år, skal der vedhæftes en underskrevet selvskyldner erklæring.
Den findes hvis du kigger under "Se flere dokumenter", her på siden.
__
.
Dette er en ungdomsbolig, som er til unge under uddannelse, og man skal være studerende for at komme i betragtning.