Frederiksgade, 5700 Svendborg - 1. sal
Lejligheden ligger meget centralt i Svendborg i den nyrenoverede Frederiksgade og med kig til det skønne havne-miljø lige for enden af gaden. Samtidig ligger lejligheden tæt på stationen, gågaden, indkøb m.m. Mere central beliggenhed skal du lede længe efter.
Lejligheden er 70 m2 og indeholder entré, badeværelse med bruser, rummeligt køkken, stor stue samt soveværelse. Både stue og soveværelse har pæne trægulve.
Ny kombi vask/tør maskine er installeret i køkkenet.
Stue og køkken vender mod gaden, og soveværelset vender mod gården.
Lejligheden er dejlig lys med store vinduer. Den er nymalet og fremtræder i alm. god vedligeholdelsesstand.
Det er en ikke-ryger lejlighed, og det er ikke tilladt at have husdyr.