Det er ikke svært at få øje på charmen i denne lejlighed i Svendborg.
Det synlige bindingsværk på væggene, de tykke dørkarme og fyldningsdøre og de flotte gulvplanker skaber en særlig rustik atmosfære i boligen.
Samtidig er både køkken og badeværelse pæne og moderne.
Lejligheden ligger i en hyggelig bindingsværks-ejendom fra 1853 med kun to etager.
Bag bygningen er der et hyggeligt gårdmiljø med plads til cykelparkering og andet.
Du kommer til at bo attraktivt midt i Svendborgs gamle bymidte. Her er du blot få hundrede meter fra gågaderne, stationen og havnen. Samtidig bor du på en rolig, ensrettet gade tilbagetrukket fra de travle handelsgader og du får således fred og ro, når du er hjemme.
Boligen har en rigtig god indretning med en fin udnyttelse af pladsen. Fra den rummelige entré kommer du direkte ind i køkkenet. Der er et spisekøkken, som derfor fungerer som et opholdsrum i sig selv. Det har hvide fronter og et flot vitrineskab på væggen i samme træ-look som resten af lejligheden.
Fra køkkenet fører franske døre ind i stuen. Her oplever du det synlige bindingsværk og loftsbjælkerne og rummet har god plads til, at du kan indrette dig hyggeligt.
Soveværelset ved siden af er også dejligt stort og er ligeledes et stemningsfuldt rum med synlige loftsbjælker.
Endelig får du også et dejligt badeværelse med hvide gulvklinker og en stor, muret bruseniche.
Og så er der kælderen, der virkelig er en dejlig bonus. Stort disponibel kælderrum med vaskemaskine og tørretumbler og rigtig god plads til opbevaring.
Lejligheden opvarmes i øvrigt ved fjernvarme.