Drømmer du om lys, luft og en fantastisk udsigt? Denne skønne 5-værelses lejlighed byder på en attraktiv beliggenhed med udsigt over noret og masser af charme.
Lejligheden rummer et åbent og indbydende køkken-alrum/spisestue, hvor de store vinduespartier giver et smukt lysindfald og en skøn udsigt over vandet. Her er god plads til både hverdagsliv og gæster.
Den store stue ligger i åben forbindelse med spisestuen, hvilket skaber et dejligt sammenhængende opholdsområde med en rummelig og hyggelig atmosfære.
Boligen indeholder derudover tre gode soveværelser med mange indretningsmuligheder – perfekt til familien, parret eller dem, der ønsker hjemmekontor.
Badeværelset er charmerende og indrettet med sans for detaljer.
Fra lejligheden er der adgang til en lille, hyggelig altan, hvor solen kan nydes i rolige omgivelser.
En lys og rummelig lejlighed med en skøn udsigt – absolut et besøg værd. Lejligheden ligger midt i byen, men tilbagetrukket ned mod Noret og grønne omgivelser.
Der er beboerrepræsentation kr. 30,- pr. måned.
Ved interesse, send venligst et par ord om dig selv og din familie.