Lys og charmerende taglejlighed centralt i Slagelse
Denne skønne og lyse taglejlighed ligger tæt på alt i Slagelse – kun 2 minutters gang fra det smukke anlæg ved Parkvej.
Lejligheden har flotte synlige loftsbjælker, som skaber en hyggelig og unik atmosfære. Boligen indeholder en mindre entré, badeværelse med bruseniche, åbent køkken i forbindelse med stuen samt et soveværelse.
Ejendommen er totalrenoveret og energiforbedret med ny facadeisolering på yderligere 150 mm. Lejligheden fremstår nyrenoveret med helt nyt køkken og nye hvidevarer, nye indvendige døre, nyt el samt nymalede overflader overalt.
Boligen opvarmes med fjernvarme.
Der er mulighed for privat parkeringsplads på videoovervåget område samt adgang til en helt ny fællesterrasse med grillplads.