Nordbanevej, 7800 Skive - 2. sal
Lejligheden fremstår nyistandsat med højt til loftet, hvide vægge og nypudsede originale plankegulve og fyldningsdøre. Indeholder entre, 2 store stuer en suite, stort sydvendt soveværelse med faste skabe og stort værelse mod nord. Pænt køkken med hvide skabe og udsigt til flot parklignende gårdmiljø, rummeligt badeværelse med hvide klinker, toilet og bruser. Stor sydvestvendt altan med udsigt og kig til det smukke gårdmiljø og have, som er til fri afbenyttelse. Til lejligheden hører privat parkeringsplads i gården.