Lille bofællesskab består af 5 boliger og ligger i Nordmandshusene centralt i Skibby. I nærområdet finder man grønne områder, daginstitutioner, skole, sports- og fritidsaktiviteter og gode indkøbsmuligheder.
Egen bolig
Boligerne har et køkken-alrum med stue, et værelse og eget badeværelse. Der er direkte udgang til et lille privat havestykke med fliseterasse. Den individuelle bolig er mindre end 53 kvm, fordi en del af fællesområderne også regnes med i arealet.
Fællesområder
Alle boliger har adgang til et fællesområde på 80 kvm. med stue, køkken, bryggers og toilet. Her er der mulighed for at lave arrangementer med fællesspisning, kreative workshops eller mødes til en kop kaffe. Der er direkte udgang til en fælles have.
Bofællesskabet er en del af afdelingen 'Skibby', hvor der også er almindelige boliger i Skibby og i de omkringliggende landsbyer
Fremvisning på torsdag d. 21/5-2026. Tilmelding nødvendigt.