Jomfrusti 3, 4 sal. penthouselejlighed på 146 m2 i 2 plan med tagterrasse på ca. 22 m2 og altan på 7 m2. – Nyopført i 2021
Der er etableret indgang fra 3. sal med egen opgang til en entre og herfra et stort køkken/alrum m/opvaskemaskine, induktionskogeplade samt ovn, emhætte og køle-/fryseskab i rustfri stål. Med skufferne i køkkenøen er der mange og gode opbevaringsmuligheder.
I alrummet er der etableret en Velux altan med udsigt over Alssund og Alsik.
Fra alle vinduer i alrummet er der en fantastisk udsigt over Alssund med Alsik, Alsion, Kong Chr. X` bro, Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot.
Gulvbelægningen i hele lejligheden er Douglas fra Dinesen, og overalt i lejligheden har vi forsøgt at bevare den oprindelige bjælkekonstruktion, som er lavet i håndhugget tømmer og fremstår synligt i det meste af lejligheden.
Fra alrummet er der åben trappe til en stue i den øverste del af lejligheden, hvorfra der er udgang til en stor tagterrasse på ca. 22 m2, også med udsigt over Alssund.
Lejligheden indeholder desuden 2 større værelser begge med udgang til en østvendt terrasse på ca. 7 m2
Stort badeværelse med gulvvarme og plads til vaskemaskine og tørretumbler og masser af skabsplads.
Depotrum under trappen samt et kælderrum.
Fra store dele af lejligheden er der udsigt over Alssund, Alsion og Alsik.
Dørtelefon og mulighed for fiber 1000/1000
Fælles have og fælles sydvest vendt terrasse foran ejendommen.
Mulighed for at leje carport eller p-plads bag ejendommen.
Ingen husdyr, ingen delelejlighed.
Ejendommen indeholder herudover 4 lejligheder på 131 m2, der alle er gennemrenoveret. En ejendom med gode og rolige lejere.
Lejere uden hjemmeboende børn vil bliver foretrukket af hensyn til den øvrige beboersammensætning i ejendommen.