Hvis du er studerende og drømmer om at bo centralt i Sønderborg sammen med op til to studiekammerater - så er boligen på St. Rådhusgade lige noget for dig! Lejligheden er indrettet med 3 separate værelser samt fælles badeværelse, køkken og stue/fællesrum. Med placeringen i hjertet af Sønderborg er I tæt på alt: Butikker, caféer, restauranter og havnefronten.
Lejligheden bliver udlejet til én primær lejer, der selv skal bo i det ene værelse. Denne primære lejer kan herefter fremleje de to øvrige værelser efter aftale med B42.
Håndværkerne er i fuld gang med at færdiggøre lejligheden, så den er klar til indflytning - bl.a. ved at sætte en dør op mellem de to rum i Værelse 2 (se plantegning).
Der er ingen venteliste til denne bolig - men for at leje den skal du blive medlem af Boligforeningen. Et medlemskab koster 100 kr. om året.