Lys og velindrettet 3-værelseslejlighed med altan.
Denne charmerende lejlighed er indrettet med et moderne køkkenalrum med faciliteter såsom opvaskemaskine og køle-/fryseskab. Stuen er lys og indbydende – perfekt til afslapning i sofaen. Badeværelset er udstyret med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der egen altan, hvor du kan nyde frisk luft med en god kop kaffe.
I kælderen er der separate depotrum til hver bolig, så der er mulighed for ekstra opmagasineringsplads.
Lejligheden er en del af Marys Have, som er et attraktivt seniorfællesskab med en naturskøn beliggenhed. Her kan du nyde freden i rolige omgivelser. Marys Have består af 60 moderne seniorboliger, der er tegnet af en af Danmarks førende arkitektvirksomheder, AART architects.
Lejlighederne i Marys Have byder på adskillige fællesarealer, hvor beboerne kan samles, socialisere og skabe fællesskab. Med en bred vifte aktivitetstilbud, er der noget til enhver smag. Fælleshuset byder blandt andet på gæstelejligheder til besøgende, et bibliotek og et stort køkken til sociale arrangementer. Derudover er der sauna, udendørsspa og træningsfaciliteter, alle beboere kan benytte sig af.
Fra Marys Have er der direkte adgang til en golfbane, ridestier samt kort afstand til Ry centrum.
OBS.: billederne er fra et lignende lejemål og er derfor blot vejledende.
Er du interesseret i en seniorlejlighed med fællesaktiviteter? Kontakt os for at høre mere om lejlighederne i Marys Have og for at aftale en fremvisning.
Med venlig hilsen
Sofie