Nu udbydes denne skønne lejlighed med attraktiv beliggenhed i hyggelig baggård midt i Rudkøbing Centrum - tæt på indkøb, caféer og byliv.
Lejligheden byder på en funktionel planløsning med entré, soveværelse med indbyggede skabe, badeværelse samt køkken i hvide elementer. Der opsættes nyt hvidt køkken i lejemålet, hvilket giver et lyst og moderne udtryk.
Boligen fremstår med hvide vægge og trægulve, som sammen med det naturlige lysindfald skaber en indbydende og behagelig atmosfære.
Til ejendommen hører både fælles vaskeri og et grønt fællesområde, der indbyder til afslapning og udeliv.
En oplagt bolig til dig, der ønsker en central beliggenhed kombineret med ro og hyggelige omgivelser.