Velkommen til Ringstedgade i Roskilde. Her får du en 5-værelses moderne lejlighed med en central placering i skønne Roskilde. Der er plads til at være – både for dig, familien og de firbenede venner. Ejendommen fordeler sig i en hestesko, der omkranser et hyggeligt gårdmiljø.
BOLIGEN:
Du træder ind i en rummelig og praktisk entré. Det er også i boligens entré, at vaskesøjlen befinder sig. Fra entréen er der adgang til et dejligt, stort køkken-alrum. Her finder du et moderne og tidsløst køkken fra Svane Køkken med alt i hårde hvidevarer.
Boligens badeværelse er rummeligt og æstetisk med møbel fra samme linje som køkkenet. Der er en dejlig stor bruseniche, væghængt toilet og spots i loftet.
Derudover har boligen 4 værelser, som kan anvendes til soveværelse, børneværelser, kontor, gæsteværelser, eller hvad du måtte have behov for.
UDEAREALER:
Boligen har skøn altan, så du kan indrette et hyggeligt uderum til de lune sommerdage. Derudover er der et fælles gårdmiljø med orangeri og borde/bænke-sæt, hvor du kan mødes med naboerne til en kop kaffe eller invitere familien på besøg.
HÅRDE HVIDEVARER:
Boligen har alt i hårde hvidevarer.
HUSDYR:
Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
Hund: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde hund. Store hunde er ikke tilladt.
Andre dyr: Kontakt os
PARKERING:
Under ejendommen finder du parkeringskælderen, hvor du har mulighed for at leje en plads til din bil. Der er i alt 64 p-pladser. Der er desuden 2 el-ladepladser tilgængelige. Disse kan ikke lejes, men er tidsbegrænset og kun forbeholdt elbiler.