Område: lejligheden er centralt beliggende i Ringkøbing By med kun 200 meter til Ringkøbing Fjord. Derudover har du indenfor 300-900 meter også, Ringkøbing Svømmehal, Rådhuset med bibliotek, gågade, maritimt havnemiljø med lystbådehavne, togstation, restauranter, Alkjær lukke/anlæg, Alkjær fodboldsstadion, specialforretninger, sundhedshuset mv. Boligen: Lejligheden er opført af det anerkendte byggefirma - Lønborg Totalbyg, og er opført i gode kvalitetsmæssige materialer med facade i mursten, tegltag (Mansard tag) samt træ/alu vinduer. Derudover er der minimal vedligeholdelse ligesom energioptimering er vægtet højt ved opførelse af lejligheden. Velkommen indenfor: Lejligheden er rigtig godt udnyttet og rummer dejligt køkken-alrum med pænt køkken, hyggelig spiseplads og udgang til altan, stue med dejligt lysindfald og i åben forbindelse til køkken-alrummet, 2 flotte badeværelser, og 3 gode værelser. Der er gulvvarme i hele lejligheden.