Nu udbydes denne flotte og charmerende 2-værelses lejlighed på 65 m². Boligen
fremstår lys og indbydende og har flotte stukdetaljer, som tilfører lejligheden
masser af karakter og en klassisk atmosfære.
Lejligheden byder velkommen i en fin entré med plads til overtøj og sko. Herfra
træder du videre ind i den store og lyse stue, hvor der er god plads til at
indrette både spiseafdeling og sofaarrangement.
Soveværelset er ligeledes rummeligt og byder på masser af skabsplads, så der er
gode muligheder for opbevaring.
Boligen indeholder desuden et fint og funktionelt køkken samt et godt
badeværelse med separat bruseniche. På badeværelset finder du både egen
vaskemaskine og tørretumbler, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem.
Med sine 65 m² er lejligheden rigtig godt udnyttet og kombinerer en funktionel
planløsning med charmerende detaljer og gode, rummelige opholdsrum.
En oplagt bolig til den enlige eller parret, der ønsker en indbydende lejlighed
med god plads og masser af charme.