Lys, velindrettet og rummelig lejlighed på Havnegade, blot 50 meter fra byens gågade, udlejes.
Lejligheden byder på:
* 3 soveværelser med god plads
* Stor stue med plads til både sofamiljø og spiseafdeling
* Køkken med masser af skabsplads samt plads til spisebord
* Entré
* Badeværelse med brusekabine og plads til vaskemaskine
Opvarmning sker fra varmepumpe, der også kan køle i sommerhalvåret, suppleret af el-radiatorer. Der er endvidere en hyggelig brændeovn, der hurtigt opvarmer hele lejligheden.
I forhold til billederne er vinduet i køkkenet blevet udskiftet og det samme er hoveddøren.
I badeværelset er der kommet en helt ny brusekabine op.
Der er privat parkering i gården og gratis parkering til gæster på vejen lige udenfor. Der er endvidere en overdækning til cykelparkering og en gårdhave, som deles med ejendommens øvrige lejere, 2 showrooms i underetagen for hhv. træterrasser og krystaller.
Overalt i lejligheden er der rengøringsvenlige gulve, hvide vægge og trælofter, så akustikken er god og lejligheden er dejlig lys og imødekommende.
Lejligheden er klar til indflytning den 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.
Kontakt Jesper Bacher på telefon, hvis du ønsker en fremvisning.