Lejligheden ligger på 1. sal og er den ene af kun to lejligheder i huset. Boligen indeholder to stuer/værelser, soveværelse, køkken samt toilet. Køkkenet er af ældre dato, men er opdateret med opvaskemaskine, ny vask mm. I soveværelset er der en nyere brusekabine med udsugning i loftet, og i kælderen er der plads til at opstille egen vaskemaskine og tørretumbler. Lejligheden har installeret kabel-tv, Fibernet og tv-antenne, og omkring huset er der gård til parkering og en lille have med sol om eftermiddagen. Fællesarealer deles med lejligheden i stuen, men haven kan høre til denne lejlighed, hvis man ønsker at passe udendørsarealerne. Grundet indretning med adgang til soveværelset gennem de to stuer, er boligen bedst egnet til en person. Kat og hund er tilladt - hund dog på den betingelse at der lægges gulvtæppe i værelser og entre. Billederne i annoncen er ikke helt nye, så enkelte ting er ændret siden - fx. er rumdelerpladerne på hver side af vinduet i soveværelset nedtaget, og køkkenet har fået overskabe og emhætte. Skriv venligst for fremvisning.