Området
Beliggenheden tæt ved Nibe Lystbådehavn og Nibe Jollehavn oser af maritim stemning. Her kan du nyde de hyggelige omgivelser ved vandet, gå en tur langs havnen eller blot slappe af og nyde den særlige atmosfære, som Nibe er kendt for.
Kun få minutters gang fra hoveddøren ligger bymidten, hvor du finder alt, hvad du har brug for i hverdagen – fra indkøbsmuligheder og spisesteder til hyggelige caféer, specialforretninger og velkendte butikker.
Ejendommen
Lejligheden ligger i et klassisk 70'er-byggeri med en af byens bedste beliggenheder. Der er gode parkeringsmuligheder lige uden for hoveddøren, og ejendommen er desuden omgivet af grønne fællesarealer, hvor de lune sommerdage kan nydes.
Indretning
Lejlighedens 78 m² fordeler sig over en god og funktionel planløsning. Boligen fremstår lys og indbydende med lyse trægulve, hvidmalede vægge og moderne interiør, hvilket giver gode muligheder for at sætte sit eget personlige præg på indretningen.
Køkkenet har en god størrelse og plads til en mindre spiseafdeling. Skabselementerne er mørke, bordpladen er lys, og køkkenet er udstyret med gode hårde hvidevarer. Herfra er der direkte udgang til den vestvendte altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.
Badeværelset fremstår i fin stand med en afskærmet bruseniche, og gode muligheder for opbevaring.
Stuen er lejlighedens største rum og har god plads til både spiseafdeling og hyggelige sofamøbler. De store og regulære rum giver gode muligheder for at indrette boligen efter egne behov. Lejligheden rummer desuden to regulære og indretningsvenlige soveværelser, som kan anvendes som soveværelse, børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor.
Alt i alt får du her en lys og velindrettet 3-værelses lejlighed med en attraktiv beliggenhed tæt på både Nibe centrum, havnen og grønne områder – perfekt til dig, der ønsker en nem og bekvem hverdag i hyggelige omgivelser.