Centralt beliggende ved Bycenteret i Munkebo – og kun ca. 12 km fra Odense – udlejes denne flotte og nyistandsatte 2-værelses lejlighed på 64 m² på 1. sal.
Lejligheden byder på en god og indbydende entré med praktiske indbyggede skabe samt et moderne køkken med hvidevarer, herunder opvaskemaskine og god spiseplads.
Det lyse og flotte flisebadeværelse er indrettet med bruseniche, væghængt toilet og behagelig gulvvarme.
Boligen har desuden en stor og lys stue samt et godt soveværelse med fine muligheder for indretning. De flotte, lakerede gulve giver lejligheden et varmt og indbydende udtryk.
Som lejer får du også adgang til eget kælderrum samt fælles bryggers, hvor der er mulighed for at opsætte egen vaskemaskine og tørretumbler.
En attraktiv og velindrettet lejlighed med en central beliggenhed – oplagt til dig, der ønsker en moderne bolig med kort afstand til både indkøb, hverdagens faciliteter og Odense.
Leje pr. mdr. kr. 6.116,00 + varme kr. 500,00 + vand kr. 400,00 + beboerrep. kr. 25,00.
Depositum kr. 18.348,00.