Hekla Husene er et markant og eksklusivt byggeri med 129 lejligheder på Islands Brygge i København – tæt på vandet og med Amager Fælleds store grønne områder som baghave. Flere af boligerne har udsigt over fælleden, og der er gåafstand til havnen med gang- og cykelbro til Fisketorvet og Havneholmen på den anden side.
Boligerne fås som 2-, 3- og 4-værelses fra 62 til 127 m² med stor variation i størrelse og indretning. Indvendigt er de holdt i en lys, nordisk stil med massive trægulve i bøgeparket, hvide vægge og kvalitetshvidevarer, og de store vinduespartier trækker dagslyset ind.
Med sin beliggenhed er Hekla Husene ideelt til kvalitetsbevidste par – unge som ældre – og børnefamilier, der vil bo tæt på både indre by, vand og natur.
Med et hjem i Hekla Husene får du blandt andet:
• Fuld hvidevarepakke
• Rummelig altan eller terrasse i stueetagen (omkranset af grønne hække)
• Flere boliger med udsigt over Amager Fælled
• Fælles tagterrasse
• Elevator i alle opgange
• Mulighed for at leje parkeringsplads
• Trygt, lukket fælles gårdrum bag den hvide havemur
• Gåafstand til havnen og metro – gang-/cykelbro til Fisketorvet og Havneholmen
OBS: Billederne kan være af en prøvebolig og ikke den specifikke bolig.