Delevenlig 3-værelses lejlighed med stor stue og 2 værelser, samt køkken med udgang til altan og stort badeværelse
Lejligheden indeholder:
Rummelig entre med adgang til stort soveværelse og nydeligt flisebadeværelse med bl.a. stor separat bruseniche og vaskemaskine/tørretumbler, samt stor stue med gennemgangslys fra hhv. øst og vest. Fra stue er der adgang til endnu et soveværelse samt køkken med udgang til altan med flot lysindfald fra vest og udsigt til det grønne gårdområde. Lyst køkken med alle hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine.
Hele lejligheden fremstår nymalet og med flotte trægulve.
Boligen er oplagt som delebolig med 2 separate soveværelser, eller til den lille familie der ønsker ro midt i byen.
Beliggenhed:
Lejligheden ligger inde i det attraktive gårdmiljø "Sorte Hest", tilbagetrukket fra Vesterbrogade, som er et charmerende, roligt og aflukket grønt område med flere hyggelige nicher med borde/bænke.
Beliggende i det trendy Vesterbro med caféer, restauranter mm. og kort afstand til bl.a. Frederiksberg Alle Metro og Søndermarken.
Brugsret til depotrum. Husdyr og rygning ikke tilladt.
Boligen kan overtages snarest.